SpeedLink: MX har traditionen for at udvikle interessant udstyr og tilbehør til frontlæssere. MX SpeedLink er eksempel på sådant tilbehør. Med MX SpeedLink kan redskaberne automatisk tilkobles til læsseren, uden at traktorføreren skal forlade førerkabinen. Også den hydrauliske betjening af redskabet, for eksempel overfaldsgreben til ensilageudtagning, tilkobles automatisk med SpeedLink.
Vejesystem: MX har også udviklet et trådløst vejesystem til frontlæsserskovlen eller - redskabet. Dette udstyr har betegnelsen MPE 3. Både SpeedLink og MPE 3 kan anvendes i forbindelse med en automatisk foderskovl til MX-frontlæssere.
Automatisk Foderskovl: Foderskovlen er forsynet med en snegl i bunden. I den ene ende eller i begge sider er der en låge, der anvendes ved udfodring. Når skovlen er fyldt med for eksempel kraftfoder, åbnes lugen i skovlens ene side automatisk samtidig med, at sneglen sættes i gang. Den nye MX foderskovl kan udstyres med forskellige typer af ensilage-udtagningsudstyr. For eksempel kan den monteres med en ensilagefræser, der kan udskære skiver af ensilagestakken på en måde, så der efterlades en ren og afglattet snitflade, der forebygger, at ensilagen tager varme ved eftergæring. |